Gam-Jensen.dk: Discus i Danmark
 symphysodon discus - en side om akvariets konge og mest sagnomspundne fisk

Besøg Tropefisk - alt til den kræsne akvarist...

 ————————————————————————————————————————————————————————————————————————————
 genveje: Test af varmelegemer | Artikler | Vejledninger | Debatfora | Køb & salg | NYHEDSBREV
 Forsiden
- Om mig | Akvarier
- Kontaktinformation
- Gode links | Søg

 Forbrugertests
- Varmelegemer

 Artikler
- Indkøb
- Dyre discus
- Prydakvariet
- Trives dine discus
- Opdræt (1) | (2)
- Sygdom
- Centralfilter (1) | (2)
- Biologisk filtrering

- Optimal pH-værdi
- Fisk eller ferie?
- Når du flytter

 Vejledninger
- Gode råd
- Factsheet
- Foder og fodring
- Opskrifter
- Filtrering
- Vandværdier
- Mild varmekur
- Hård varmekur
- Saltkur

- Medicinering
- Journal
- Billig pH-sænker
- Leksikon (Q&A)

 Discus-galleri
- Databasen
- Still-billeder
- Videoklip


 Spørg bare løs
- Debatten
- Discusklubbens debat


 Min salgsliste
- Ønskelisten
NY
- Køb, salg og bytte


Byg dit eget centralfilter
- af Kim Gam-Jensen

Når man har opdrættet discus i nogen tid og i flere dertil indrettede akvarier, kender man arbejdet med vandskifte, tilpasning af pH-værdi og justering af temperatur i flere akvarier. Det bliver ikke bedre, hvis yngleparrene ind i mellem skal flyttes fra et akvarium til et andet. På et tidspunkt begynder du sikkert at overveje alternative løsninger - og et centralfilter kan være en af dem.

Imidlertid er der mindst lige så mange ulemper ved et centralfilter, som der er fordele. En af de væsentligste ulemper er risikoen for spredning af sygdomme fra et akvarium til et et andet. Noget, som naturligvis bør tages i betragtning inden det forholdsvis bekostelige projekt påbegyndes.

Men når du er nået hertil, har du sikkert truffet din beslutning og overvejet de forskellige faktorer, der er en del af projektet. Derfor skal jeg ikke spilde mere af din tid med advarsler, og i stedet fortælle lidt om, hvordan jeg fik mit første centralfilter til at fungere.

Noget af det væsentligste er at beregne, hvor stor en volumen, dit filter skal have. En tommelfingerregel fra producenterne af spandfiltre er minimum 2% af den samlede akvarievolumen, men jeg vil nok nærmere tilstræbe 3-4% af akvariernes volumen for at sikre en tilstrækkelig biologisk balance.



Billede: Vandet cirkulerer fra venstre mod højre gennem de fire kamre (hhv. under, over og under skillevæggene). Foto: Kim Gam-Jensen

Dernæst er det selvfølgelig væsentligt, at dine akvarier er udstyret - eller udstyres - med overløb, således at det vand der kommer i akvariet også kan komme ud igen. Det gøres typisk ved at placere et overløb bag en glasplade i akvariets bagerste hjørne hvor toppen af overløbet markerer den højst ønskede vandstand.

For at springe tilbage til min egen situation havde jeg fire styk 200 liters akvarier, som jeg ønskede at lave centralfilter til. Centralfilteret blev et 30 liters akvarium, som jeg havde i overskud og som jeg skar tre skillevægge til, således at centralfilteret kom til at bestå af i alt fire rum.

Ideen er naturligvis, at vandet skal cirkulere i og omkring så meget filtermateriale som muligt undervejs i filteret for at sikre, at den biologiske balance fungerer optimalt. Derfor placeres skillerummene, så vandet i det første rum (fra akvarierne) løber ned under den første glasplade, derefter gennem yderligere filtermateriale over den næste glasplade og så videre. Det sidste rum anvendes til den pumpe, der skal sørge for returvandet til akvarierne.



Billede: Vandet cirkulerer fra venstre mod højre - her set ovenfra. Bemærk den kraftige overfladecirkulation - pumpen leverer 25 liter pr. minut. Foto: Kim Gam-Jensen

Valg af pumpe
Hvilken pumpe der skal anvendes afhænger i høj grad af din volumen dine akvarier har og den højde, pumpen skal løfte vandet. Min erfaring er, er det er bedre at overdimensionere pumpen og så eventuelt begrænse udstrømningen en anelse for at sikre, at pumpen er i stand til at løfte vandet tilstrækkeligt højt.

Min pumpe leverer effektivt (belastet) 1.500 liter pr. time i en løftehøjde på 2½ meter. Det svarer til en udskiftning af vandet cirka to gange i timen og det finder jeg effektivt og skånsomt. Selvom vandgennemstrømningen i filteret kan se forholdsvis voldsom ud på billedet ovenfor, giver den volumen en ganske svag gennemstrømning i de fire akvarier.

Som det fremgår af øverste billede (der er taget umiddelbart efter filteret blev sat op), benytter jeg en kombination af svampe (både grove og fine) samt keramikrør. Efterfølgende har jeg også smidt 4 liter biobolde i det anden rum og yderligere 3 liter keramikrør.

I perioden efter etableringen af centralfilteret lod jeg tre spandpumper køre ved siden af, da jeg vidste at de var - biologisk set - effektive og kunne sikre balancen i akvarierne indtil centralfilteret var indkørt. Jeg tog gradvis spandpumperne af efter hhv. fire, fem og seks uger og kører nu udelukkende med centralfilteret. Jeg har undervejs med jævne mellemrum nøje overvåget såvel vandværdierne for at sikre, at intet "løb løbsk".

Som tidligere nævnt er der flere fordele ved centralfiltre - en af dem er, at det er betydeligt nemmere at rengøre. I stedet for at skulle adskille fire spandpumpet, kan jeg nu blot fjerne svampene og skylle dem i tempereret vand, endda uden at slukke for filteret.



Billede: Udløb fra centralfilteret. Foto: Kim Gam-Jensen

En varm anbefaling
Når denne artikel skrives, har centralfilteret kørt i tre måneder og jeg kan belaste akvarierne ganske betragteligt uden det mindste udsving af nitrit-værdien. Det skyldes naturligvis, at den effektive biologiske filtermasse er så stor som den er - med centralfilteret svarer den faktisk til, at der kørte to større spandpumper pr. akvarium.

Når jeg opvejer de ulemper, et centralfilter har med de betydeligt flere fordele, kan jeg kun anbefale de, der har mulighed for det at bygge et. Den samlede investering for mit vedkommende var omkring kr. 1.500,- hvor den dyreste enkeltdel var pumpen til knap kr. 800,- og den resterende del overvejende gik til filtermaterialer og slanger.

Den tidligere nævnte risiko for sygdomme kan du minimere ved at investere i UV-belysning, der også er med til at sikre 100% klart vand. Vil du spare penge på dén konto, kan du benytte et af de mindre UV-anlæg til havedamme og så blot lade det køre 12-18 timer i døgnet.

Når dette er sagt, er du naturligvis nødt til at have et karantæneakvarium klar i tilfælde af sygdom, da det selvsagt er alt for dyrt at behandle individer i så stor en vandmængde, men investeringen i et sådant opvejes muligvis af besparelsen på pH- og nitrit testsæt (med et centralfilter er det jo kun nødvendigt at måle ét sted).

Jeg vil sluttelig ønske dig rigtig god fornøjelse med projektet og kan kun sige, at det føles rart at bygge noget, man erfarer fungerer bedre end det, man køber i dyre domme i akvarieforretningerne og hos dyrehandlerne.

Andre artikler: