Hvorfor er discus så dyre?
- af Kim Gam-Jensen
Når du skal ud og købe discus, vil du opdage, at det er en er de
dyrere akvariefisk. Men hvorfor er det sådan? Jeg har herunder prøvet at
lave en lille udregning for at anskueliggøre, hvad det egentlig koster at
opdrætte et kuld discus-unger.
Udregningen er baseret på egne erfaringer og det kan muligvis gøres
billigere, ligesom det helt sikkert kan gøres dyrere. Men
i denne udregning tager vi udgangspunkt i en typisk Rød Turkis discus-unge
på 6 måneder,
der i privat handel koster kr. 100,-. Se bare her:
Forudsætninger for beregningen
- En typisk unge sælges privat når den er seks måneder gammel.
- Et typisk kuld består af ca. 90 unger, hvoraf de 40-60 er salgbare (af god
kvalitet).
- Kuldet går i et 200 liters akvarium med 2x18 watt
lysstofrør.
- Der skiftes i gennemsnit 25% vand dagligt gennem hele
opvækstperioden.
- Der bruges typisk en halv time pr. kuld pr. døgn til fodring, vandskifte
etc.
- Prisen på el er angivet til kr. 1,50/Kwh og prisen på vand til kr.
20,-/m3.
Her er så selve beregningen:
|
Pr. måned |
Pr. kuld |
Pr. fisk |
El-forbrug (varme, lys, pumpe)*1 |
127,68 |
403,20 |
11,55 |
Vand (til vandskifte) |
28,00 |
168,00 |
2,80 |
Foder |
200,00 |
1.200,00 |
20,00 |
Vitamin, medicin og salt |
18,00 |
108,00 |
1,80 |
pH-sænker og tørv*2 |
35,00 |
210,00 |
3,50 |
Div. omkostninger*3 |
|
300,00 |
5,00 |
I alt |
408,68 |
2.239,20 |
45,65 |
*1
Varmelegeme, belysning (12 timer), UV-filter (18 timer) samt spandpumpe.
*2 pH sænket fra en tapningsværdi på 7,5 til
6,5.
*3 Inkluderer periodisk udskiftning af
filtermaterialer, slanger, lysstofrør m.v.
Af beregningen, kan du se at en enkelt fisk i rene produktionsomkostninger
vil løbe op i knap 50 kroner. Hertil kommer så opdrætterens omkostninger
for kørsel eller fragt (efter mad, medicin) og ikke mindst tidsforbrug.
Gennem hele opdrætsperioden bruges typisk mellem 14-20 timer om måneden på
et enkelt kuld, hvilket svarer til ca. 1½ time pr. individ gennem hele
opdrætsperioden.
Regner vi således med en timeløn på kr. 100,-, hvilket de færreste vel vil
arbejde for, løber en enkelt discus op i næsten kr. 200,- og det er der
ingen, der ønsker eller har råd til at betale. En gennemsnitlig privat
opdrætters timeløn ligger derfor mere realistisk på omkring kr. 40-50,-
vel at mærke før skat.
Når du køber en smuk discus - og måske syntes prisen er høj - så
tænk på, hvor mange timers ihærdigt arbejde, dag efter dag, der ligger
bag. Og glæd dig så over dine fisk, som du kan have de næste mange, mange
år.
God fornøjelse!
Andre
artikler:
|