Gam-Jensen.dk: Discus i Danmark
 symphysodon discus - en side om akvariets konge og mest sagnomspundne fisk

Besøg Tropefisk - alt til den kræsne akvarist...

 ————————————————————————————————————————————————————————————————————————————
 genveje: Test af varmelegemer | Artikler | Vejledninger | Debatfora | Køb & salg | NYHEDSBREV
 Forsiden
- Om mig | Akvarier
- Kontaktinformation
- Gode links | Søg

 Forbrugertests
- Varmelegemer

 Artikler
- Indkøb
- Dyre discus
- Prydakvariet
- Trives dine discus
- Opdræt (1) | (2)
- Sygdom
- Centralfilter (1) | (2)
- Biologisk filtrering

- Optimal pH-værdi
- Fisk eller ferie?
- Når du flytter

 Vejledninger
- Gode råd
- Factsheet
- Foder og fodring
- Opskrifter
- Filtrering
- Vandværdier
- Mild varmekur
- Hård varmekur
- Saltkur

- Medicinering
- Journal
- Billig pH-sænker
- Leksikon (Q&A)

 Discus-galleri
- Databasen
- Still-billeder
- Videoklip


 Spørg bare løs
- Debatten
- Discusklubbens debat


 Min salgsliste
- Ønskelisten
NY
- Køb, salg og bytte


Discus: Den optimale pH-værdi
- af Kim Gam-Jensen

Det er vigtigt for enhver discus-holder, at have noget vand, hvori dine discus trives. Ellers vil det på et eller andet tidspunkt føre til stress med sandsynlige følgesygdomme og måske til døden for dine fisk. Så langt er de fleste enige, men her stopper enigheden ofte. For hvad er de optimale vandværdier?

Det nemmeste ville være, hvis vi kunne spørge fiskene selv. Det er desværre ikke muligt, og derfor må vi basere vurderingen på andres og egne erfaringer, optegnelser og egne målinger. I denne artikel har jeg lagt hovedvægten på mine egne erfaringer, men samtidig skelet til erfarne, udenlandske discus-opdrættere.

Der er stor forskel på vandkvaliteten rundt omkring i Danmark. Der er nogle værdier - for eksempel hårdhed, pH-værdi, indhold af jern og coliforme bakterier - der skal overholdes, men ofte ligger det udenfor det område, dine discus trives godt i. Derfor er det lige så vigtigt for enhver discus-ejer at kende væsentlige vandværdier, som det er at kende temperaturen i akvariet. Noget mange desværre overser indtil katastrofen indtræder!

Blødgøring af ledningsvandet
De vandværdier, vi som akvarister arbejder med, kan i princippet deles op i to kategorier; de statiske og de foranderlige. Førstnævnte er vandværkerne ved lov pålagt at holde, og det må vi derfor gå ud fra, at de også gør. Ledningsvandet (hanevandet) ændrer sig de fleste steder kun sjældent og ubetydeligt, så i princippet er det nok at måle disse værdier én gang årligt og derefter justere til de værdier, der passer til akvariet.

Det sker lettest ved at have et akvarium, et kar eller en balje, hvori du klargør vand til vandskifte inden det kommer i dit akvarium. Et sådant kar kan typisk være 1/4 af akvariets størrelse. Så har du altid pH-tilpasset og frisk vand til dine discus og sparer endvidere på det varme vand, idet det automatisk vil opnå samme temperatur som luften i det rum det befinder sig i.

Er dit ledningsvand for hårdt og har det en for høj pH-værdi (se evt. Discus factsheet og
Biologisk filtrering), skal du have ændret det inden du bruger det til dine discus. Det sker nemmest og billigst med en kombination af masser af sphagnum og en smule pH-sænker (eller endnu mindre fortyndet fosforsyre). Sphagnum har mange fordele i discus-vand; det er med til at tilføre vigtige mineraler og sporelementer til vandet og det sænker pH-bufferkapaciteten. Og netop bufferkapaciteten er vigtig:

pH-bufferkapaciteten er populært sagt et udtryk for pH-værdiens evne til at stabilisere sig på et givent niveau. Med andre ord, er det sværere at opnå og holde en lav pH-værdi i hårdt vand end i blødt vand. Det hjælper ikke meget at hælde pH-sænker i hårdt vand for at opnå en lavere pH-værdi, da bufferen snart vil sørge for, at pH-værdien kommer tilbage til noget nær det oprindelige.

Brugen af sphagnum i vandet
Altså skal vi justere pH-bufferen, og det gøres som før omtalt billigst med sphagnum, der også over tid kan være medvirkende til at justere vandets hårdhed i positiv retning. Det er ikke den almindelige plantesphagnum der skal bruges, men en langtrevlet højmosesphagnum kaldet "hundekød" uden tilsætningsstoffer (som f.eks. kvælstof og andre særdeles dødelige tilsætninger), som den lokale planteskole sikkert er behjælpelig med at skaffe hjem hvis de ikke allerede har det.

Inden du bruger højmosesphagnum, skal "kødet" af praktiske årsager sorteres fra de "klumper", der er. Regn med en spildprocent på ca. 50, når du hælder nogle håndfulde i en balje vand og sorterer. Klumperne vil flyde ovenpå, mens trevlerne har en tendens til at ligge sig nederst (begge flyder dog de første par døgn). Sorteringen af 10-20 liter klar-til-brug sphagnum er ofte et familieprojekt, der kan tage en god times tid, men på den tid kan du nå at spare hundredvis af kroner i forhold til prisen for sphagnumgranulat i akvarieforretningerne - og for øvrigt er restproduktet glimrende til surbundsbede i haven.

Efter sorteringen kan sphagnummen opbevares tørt, lunt og i en ikke-tætsluttende beholder og bruges efter behov. Blot kom en mængde svarende til 2-3 tennisbolde pr. 100 liter i en nylonstrømpe og smid den direkte i førnævnte kar til vandtilberedning. Den flyder ovenpå de første par dage, men bundfælder sig herefter. Når vandet har stået i et døgns tid eller mere, kan du ofte nøjes med at bruge ca. 1/5 pH-sænker til at justere pH-værdien med i forhold til "ikke-sphagnumbehandlet" vand, og du får yderligere i tilgift, at værdien vil være rimeligt stabil.

Står tilberedningsvandet generelt længere end et par døgns tid eller bruger du ikke alt vandet ved hvert vandskifte, kan det være klogt at sætte en lille pumpe på, enten et såkaldt "powerhead" (der skaber god cirkulation i vandoverfladen) eller en svagt perlende iltsten. Det sikrer, at vandet bliver tilført ilt og dermed ikke bliver "dårligt".

Akvarievandets foranderlige vandværdier
Det er for øvrigt også en god idé at tilsætte sphagnum direkte i akvariet for at sikre, at de opnåede vandværdier holdes. Det gøres lettest og mest usynligt i spandpumpen (stadig i en nylonstrømpe), og her kan du nøjes med det der svarer til godt én håndfuld pr. 100 liter vand. Det er med til at sikre en kontinuerlig forsyning af mineraler og sporelementer og samtidig til at fastholde pH-værdien. Sphagnum skal typisk udskiftes efter 6-8 ugers brug, men den bedste indikator er en begyndende stigning i pH-værdi og vandets hårdhed.

Tidligere i artiklen nævnte jeg det, jeg kalder de foranderlige vandværdier. Her mener jeg mere konkret akvarievandet, hvor mange forhold spiller ind i forhold til de nogenlunde stabile værdier fra vort ledningsvand. Under forudsætning af, at den biologiske proces fungerer, vil ammoniak og nitrit være ikke målelige og den faktor vil jeg dermed se bort fra i det efterfølgende.

Der kan derimod være andre faktorer der spiller ind hvis du ikke kan holde en konstant, ønskelig pH-værdi: Dekorationen er væsentlig og ofte overset. Dekorationsmaterialer indeholdende blot den mindste smule kalk gør det umuligt at fastholde en lav pH-værdi og gør den førnævnte sphagnum virkningsløs. Derfor er det vigtigt at sikre dig, at du ikke har granitsten eller grus indeholdende kalkholdige sten i akvariet. Både for dine vandværdier og dine discus vil mørkt grus eller sand være at foretrække.

Efter du har etableret et nyt akvarium eller har tilsat dekorationsmaterialer i dit eksisterende akvarium, bør du i starten jævnligt måle din pH-værdi for at sikre dig, at den er stabil. En stigende pH-værdi indikerer netop, som tidligere nævnt, tilstedeværelsen af f.eks. kalkholdige emner eller en af andre årsager for høj bufferkapacitet.

Det er faktisk ikke så svært at holde discus: Lidt omtanke for fiskenes naturlige levevis gør dig ikke alene til discus-ejer, men måske også til discus-holder. Go' fornøjelse!

Andre artikler: