Gam-Jensen.dk: Discus i Danmark
 symphysodon discus - en side om akvariets konge og mest sagnomspundne fisk

Besøg Tropefisk - alt til den kræsne akvarist...

 ————————————————————————————————————————————————————————————————————————————
 genveje: Test af varmelegemer | Artikler | Vejledninger | Debatfora | Køb & salg | NYHEDSBREV
 Forsiden
- Om mig | Akvarier
- Kontaktinformation
- Gode links | Søg

 Forbrugertests
- Varmelegemer

 Artikler
- Indkøb
- Dyre discus
- Prydakvariet
- Trives dine discus
- Opdræt (1) | (2)
- Sygdom
- Centralfilter (1) | (2)
- Biologisk filtrering

- Optimal pH-værdi
- Fisk eller ferie?
- Når du flytter

 Vejledninger
- Gode råd
- Factsheet
- Foder og fodring
- Opskrifter
- Filtrering
- Vandværdier
- Mild varmekur
- Hård varmekur
- Saltkur

- Medicinering
- Journal
- Billig pH-sænker
- Leksikon (Q&A)

 Discus-galleri
- Databasen
- Still-billeder
- Videoklip


 Spørg bare løs
- Debatten
- Discusklubbens debat


 Min salgsliste
- Ønskelisten
NY
- Køb, salg og bytte


Trives dine discus?
- af Kim Gam-Jensen

Når du - efter de fleste akvaristers målestok - har investeret mange penge i dine discus, er det både ud fra et dyreetisk og økonomisk synspunkt væsentligt, at dine discus trives. Fisk, der har det godt, lever længere og
har større incitament til at yngle.

Men hvordan konstaterer du, at dine fisk trives? Det er nogle af de ting, vil kigger på i denne artikel. Blandt andet kigger vi på spisevaner og fodring, belysning, omgivelser, og begyndende sygdomstegn. Vi ser i denne artikel bort fra yngel og koncentrerer os alene om større ungfisk og voksne fisk.

Generelle indikationer
Discus, der trives godt er utroligt smukke. En flot krop, hele, klare finner og en majestætisk opførsel. Rolige og upåvirkede og dog årvågne overfor artsfæller og konstant søgende efter noget spiseligt i akvariet.

Sunde og akklimatiserede discus bliver kun sjældent forskrækkede af almindelige begivenheder udenfor akvariet og flygter ikke. Dog kan der sagtens være afvigelser såfremt andre forhold (som f.eks. ændrede lysforhold, uvante bevægelser, gæster eller husdyr) spiller ind. Men ofte sker det så kun kortvarigt og uden skade på individerne.

Men ofte ser man desværre discus, der bærer tydeligt præg af stress. En væsentlig indikator for dette er, når de lodrette striber bliver mere eller mindre permanent markante på individet og rygfinnerne eventuelt samtidig "klapper sammen". Og jo mørkere striber, desto tydeligere stress-signal.

Forbigående stress
Dette er heldigvis den oftest sete form for stress, og den er isoleret set ganske ufarlig. Den kan forekomme under flytning, fodring, under almindelig omgang med akvariet og ved hastige skift i belysningen, enten fra lysarmatur eller indfaldene lys.

Symptomerne, der kan være hurtige bevægelser (eller decideret flygten) kombineret med en synlig til markant farvning af fiskens lodrette striber, foretager sig oftest indenfor nogle minutter under forudsætning af, at "situationen" ikke udvikler sig.

Dog bør man ikke undervurdere og ignorere forbigående stress, da det kan udvikle sig til permanent stress eller endog sygdom med døden til følge, såfremt man ikke omgås sine discus på en rolig facon.


Billede: Et eksempel på en unge, der udviser forbigående stress (svage, mørke linjer) , der formegentlig skyldes at den er ubekendt med fotografering. Foto: Kim Gam-Jensen

Generelt gælder det, at man bør have en stille og rolig omgang med sine fisk og ikke foretage voldsomme bevægelser, hverken under fodring, vedligeholdelse og rengøring af akvariet eller omkring akvariet. Bliver individerne forskrækket, så overvej hvad du gjorde og se, om du kan undgå det en anden gang.

Permanent stress og følgesygdomme
Hvor vi tidligere i artiklen så på den type stress, der kurerer sig selv, er den permanente stress noget værre. Den kan opstå på flere måder; dels på grund af skader påført fisken der under forbigående stress forsøgte at flygte, andre gentagne påvirkninger, der førte til forbigående stress eller på grund af forkert temperatur, fodring, pH-værdi eller på grund af for højt indhold af nitrit eller ammoniak i vandet.

Permanent stress har ofte en meget uheldig følgevirkning, idet discus - uanset deres helbredstilstand i øvrigt - bærer rundt på interne parasitter. Sunde discus har et godt immunforsvar, der kan holde parasitterne "i skak", men immunforsvaret bliver ofte slået tilbage når et individ får permanent stress. Derfor får parasitterne overtaget, og det medfører meget tit andre sygdomme.

Ofte ser man i mindre flokke (på under seks til otte individer) af discus, at de mindste individer med tiden udvikler permanent stress. De er nederst i hierarkiet og bliver tit jaget væk fra foderet. Til sidst ender de med at gemme sig konstant hvis det er muligt, og tit dør de af underernæring.

En måde at undgå det på, er at sørge for at der går et tilstrækkeligt antal fisk sammen, således at "hakkeriet" fordeles blandt flere individer. På den måde bliver det enkelte  individ ikke så hårdt ramt, men denne metode fungerer ikke altid.

Eftersom rangordenen ofte ses tydeligst ved fodring, er en anden metode at forsøge at fodre flere steder i akvariet samtidig, således at alle individer får muligheden for at få tilstrækkeligt med foder. Det afføder tit overfodring og der må derfor påregnes at skulle suge foderrester op efterfølgende.


Billede: Denne discus er den mindste i en flok på seks, og er ved at udvikle permanent stress. Enten skal den fjernes eller der skal isættes flere individer. Foto: Kim Gam-Jensen

Erkendelse og konstatering
Uden at du ligefrem skal blive hypokonder på dine fisks vegne, kan det være svært overfor én selv at indrømme, at ens discus ikke trives. Det er ofte den første og største forhindring for en handling, der kan løse problemerne og redde dine discus. Men vi har valgt fiskene; de har ikke valgt os og derfor skylder vi dem ordentlige levevis.

I denne artikel vil jeg ikke komme nærmere ind på de forskellige sygdomme eller behandlinger, da de alligevel ikke kan dækkes fuldt ud (her henviser jeg til andre artikler og vejledninger), men herunder vil jeg alligevel forsøge at forklare, hvilke tegn du bør være ekstra opmærksom på:

  • Individer med tydelige, permanente stress-striber

  • Individer med sammenklappede finner i en længere periode

  • Individer med beskadige finner

  • Individer, der står med hovedet med bagvæggen eller oftest gemmer sig

  • Individer med beskadiget (eventuelt pletvis mat) slimlag

  • Individer med grå plamager på siden af kroppen eller i hovedregionen

  • Individer med unormal (hvid, grålig eller næsten gennemsigtig) afføring

  • Individer med tråde eller plamager fra gællerne

Disse ting - om end listen langt fra er fuldstændig - indikerer abnorm trivsel hos dine fisk og er noget, der bør tages hånd om inden det udvikler sig yderligere. Hvordan de enkelte symptomer bør behandles kan jeg ikke svare entydigt på, idet det bør vurderes i det enkelte tilfælde.

Den vigtigste måde at sikre til stadighed sunde fisk på, er at være til stede og observere fiskene i det daglige. Ofte er problemet med syge individer, at diagnosen er stillet alt for sent og sygdommen dermed er så fremskreden, at behandling ofte er umulig.

Husk på, at vi selv har valgt vores fisk og dermed skylder dem, at de befinder sig vel!

Andre artikler: